Cirkulæret fra 1973 var baseret på et pointsystem, som kunne udløse løn alt efter, hvor mange point man havde på sin kirkegård. Der kom også fokus på, hvilken uddannelse man havde – nu kunne gartnere blive aflønnet lidt højere end ufaglærte. Det var noget som affødte meget debat i graverbladet. Der var mange, som var utilfredse med denne forskelsbehandling, da de fleste gartnere, der blev ansat, var planteskolegartnere, og det havde jo ikke noget med drift af en kirkegård at gøre.
Cirkulæret var et næsten frivilligt cirkulære. De, der allerede var ansat kunne blive i deres gamle aftale, dog skulle lønnen tilpasses, og der var nok en graver eller to, som fik at vide af deres menighedsråd, at ”her gør vi, som vi altid har gjort, Kirkeministiet bestemmer ikke her i vores sogn.”
Så Graverforeningen kæmpede videre, nu med Niels Bach Nielsen som medlem i hovedbestyrelsen. Og i slutningen af 70’erne begynder debatten om en rigtig ansættelse på tjenestemandslignede vilkår, uden mulighed for at drive egen forretning på kirkegården. Det kigger vi på i næste nyhedsbrev.
Der bliver også flere hjælpemidler og maskiner til kirkegården. Mange havde set, at der var et behov, der skulle dækkes da der var mange arbejdsopgaver, som hidtil var udført manuelt for eksempel hækklipning. Her er et lille uddrag af de mange annoncer, der begyndte at fylde mere og mere i bladet.
God fornøjelse med et kig tilbage.
