Menighedsråd og nyansættelser
Information og vejledning til menighedsråd
Når I påtænker at ansætte en ny graver, skal vi som den forhandlingsberettigede organisation adviseres om jeres indstilling til lønnen, da vi jf. overenskomsten er forpligtet til at give den evt. nyansatte muligheden for at få sin løn forhandlet. Til dette skal vi bruge den nyansattes kontaktoplysninger.
Lønudspil og kontaktoplysninger kan sendes til os ved at benytte formularen nedenfor. Eller man kan sende en mail til sekretariatet på kontor@fakk.dk. Begge dele er sikre henvendelser til personfølsomme oplysninger.
Da I er arbejdsgiver, skal vi modtage et lønudspil fra jer på den nyansatte – og ikke omvendt:
Hvor i intervallønnen ønsker I at indplacere den nyansatte? Jf. overenskomsten forhandler vi udelukkende i en årlig intervalløn i kr. 31.03.2012-niveau for en fuldtidsstilling. Er ansættelsesbrøken lavere end 37, kvoterer vi den til ansættelsesgraden.
Er der rådighedstillæg til stillingen? Hvilken af de tre er der tale om?
Er der tale om geografisk fleksibilitet?
Fra hvilken dato starter ansættelsen?
Det vil klart være nemmest at sende en kopi af ansættelseskontrakten + kontaktoplysninger på den nyansatte. På den måde har vi på én gang alle oplysninger. Men det er ikke et krav. Nogen tror, at vi – Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte – skal godkende ansættelseskontrakten, men det er ikke korrekt. Vi forholder os alene til løndelen.
Hører vi ikke fra den nyansatte inden fristens udløb, er der indskrevet i lønbrevet, at vi anser det som en accept.
Efter fristens udløb, sender vi jer enten:
en accept retur til jeres fortrolighedspostkasse (også selvom I sender fra fx privat mail eller gennem en personalekonsulent eller andet)
eller et nyt lønoplæg til forhandling.
Vi har generelt 14 dages sagsbehandlingstid i sekretariatet, og på grund af høringen på de 7-10 dage kan vi ikke skynde på processen. Det er derfor vigtigt, at I som menighedsråd sender os alle oplysningerne i god tid inden ansættelsesstarten.
Dog er det vigtigt at understrege, at der ikke er noget problem i, at lønforhandlingen foregår sideløbende med, at den nyansatte starter op.
Så vil den nyansatte starte op på jeres lønudspil, og skulle forhandlingen så lande anderledes, skal I blot lave en efterregulering fra ansættelsens start.
