Debatten om, hvordan vi begraver vores døde i fremtiden, er blusset op. I dag er det i Danmark kun tilladt at blive begravet i jorden eller kremeret, men nye, mere miljøvenlige metoder presser sig på. Det gælder blandt andet vandbaseret opløsning og formuldning, hvor kroppen bliver til muld.
Spørgsmålet er ikke kun, hvad de nye begravelsesformer betyder for samfundet og klimaet, men også hvad de kan komme til at betyde for arbejdet på kirkegårdene.
Folketinget skal ændre loven
Inden nye begravelsesformer kan blive en realitet i Danmark, kræver det politisk handling. Den nuværende begravelseslov tillader kun jordbegravelse og kremering og bygger grundlæggende på en lovgivning, der har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet.
Skal der åbnes for nye metoder, skal Folketinget derfor tage stilling og ændre loven.
I den politiske debat har kirkeministeren og flere partier peget på, at spørgsmålet kan blive taget op i Folketinget i forbindelse med efterårets samling i oktober. Her skal partierne beslutte, om begravelsesloven skal moderniseres og give plads til flere begravelsesformer end de to, der er tilladt i dag.
Hvad kan det betyde for FAKK’s medlemmer?
Hvis nye begravelsesformer vinder indpas, kan det få konsekvenser for FAKK’s medlemmers arbejde. Færre traditionelle kistebegravelser kan betyde mindre behov for gravning og færre klassiske gravsteder, der skal anlægges og vedligeholdes over mange år. Det kan ændre både arbejdsmængden og typen af opgaver på kirkegårdene.
Samtidig kan der opstå nye opgaver. Kirkegårde kan skulle indrettes anderledes, og der kan komme behov for håndtering af nye former for rester, for eksempel muld fra formuldning. Det kan kræve nye procedurer, teknisk viden og opkvalificering af medarbejdere.
Arbejdet kan dermed ændre karakter, selvom det fortsat handler om værdig håndtering af de døde og respekt for de pårørende.
En udvikling, der kræver opmærksomhed
Uanset om nye begravelsesformer bliver udbredte eller kun bruges i begrænset omfang, rejser debatten vigtige spørgsmål for kirkegårdsområdet.
For FAKK’s medlemmer handler det om at være opmærksom på, hvordan politiske beslutninger kan påvirke arbejdsopgaver, kompetencekrav og beskæftigelse på længere sigt.
Derfor er det ikke kun en debat om nye ritualer og grøn omstilling, men også om fremtidens arbejde på kirkegårdene og om at sikre ordentlige vilkår i en sektor i forandring.
Nye begravelsesformer under debat
Formuldning (human composting)
Kroppen omsættes til næringsrig muld ved hjælp af mikroorganismer i en kontrolleret proces uden ekstra varme, brændstof eller kemikalier.
Processen tager mellem 40 dage og op til nogle måneder – alt efter metode, og kan give cirka 0,7 kubikmeter muld, som kan bruges til gravsted eller naturgenopretning.
Formuldning er ikke lovlig i Danmark i dag, men i delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland har man haft succes med en forsøgsordning. Og i USA vælger nogle familier i stedet at sprede jorden eller gøde haven med den.
Vandbaseret opløsning (resomation)
Kroppen opløses i en blanding af varmt vand og en base (fx kaliumhydroxid).
Det tager typisk nogle timer, og det eneste, der er tilbage, er knoglerester, som pulveriseres til en ’aske’, der kan gives til de pårørende.
Metoden bruger mindre energi og udleder væsentligt mindre CO₂ end traditionel kremering.
Vandopløsning er endnu ikke lovlig i Danmark, men bruges allerede i blandt andet Norge, Holland, Storbritannien og flere stater i USA.
Knap 88 procent af alle døde i Danmark blev i 2024 kremeret, viser tal fra Danske Krematoriers Landsforening.
