Folkekirkens kriseberedskabsplan skal sikre kirkeligt virke (gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg) og samfundsopgaver som begravelser og personregistrering, også når der er pres på.
Hvad er en krise, og på hvilke niveauer arbejdes der?
En krise er, når den almindelige drift og organisering ikke kan opretholdes, og der må arbejdes anderledes. Planen arbejder med 3 niveauer: nationalt, regionalt og lokalt (fx pandemi, krematorienedbrud eller en kirke, der brænder).
Hvem beslutter, at beredskabet skal aktiveres?
Det er Den Strategiske Krisestab (DSK), der beslutter at aktivere og deaktivere kriseberedskabet. Ethvert DSK-medlem kan rejse sagen ved at kontakte biskoppen og/eller Landsforeningens repræsentant, som indkalder DSK. Ved uenighed mellem de to træffer biskoppen beslutningen.
Som graver eller kirkegårdsleder får du en tydeligere rolle, hvis en krise rammer. På sogne- og provstiniveau er fokus på ansatte, bygninger og drift, og medarbejdere som kordegne, kirketjenere og kirkegårdsfolk spiller en vigtig rolle i at holde hjulene i gang.
Husk det lokale beredskab
Folkekirken har som myndighed ansvaret for personregistreringen. Det betyder, at alle sogne inden 1. januar 2026 skal lave retningslinjer for, hvordan man lokalt i en krisesituation vil håndtere at registre fødsler og dødsfald.
Kirkeministeriets personregistreringsenhed har derfor udarbejdet en beredskabsprocedure med tjekliste, skemaer og kvitteringsblanketter, som skal printes og ligge klar.
De lokale retningslinjer skal beskrive, hvem der varetager hvilke opgaver, have opdaterede kontaktlister – også postadresser, hvis e-mail eller telefoner ikke virker – og tage højde for lokale sårbarheder som store afstande, ø-sogne eller administrative fællesskaber på tværs af sogne.
Sådan kan du selv forberede dig
Kend din lokale kontakt ved kriser.
Opdater telefonnumre og stedfortrædere.
Deltag i øvelser og del erfaringer med kolleger.
Sådan er kriseorganisationen bygget op
Der koordineres på 3 niveauer, som ofte overlapper i praksis: strategisk (nationalt), koordinerende (typisk stift/provsti) og udførende (sogn/pastorat). Det koordinerende niveau knyttes efter behov til stift eller provsti, mens det udførende niveau er forankret i sognet.
DSK’s opgaver er blandt andet at holde folkekirkens funktioner kørende, definere strategi, sikre koordination og stå for den overordnede interne og eksterne kommunikation. DSK arbejder inden for de rammer, som myndighederne fastlægger i en krisesituation.
DSK’s sammensætning er:
1 biskop udpeget af biskopperne
1 menighedsrådsmedlem udpeget af Landsforeningen
1 præst udpeget af Præsteforeningen
1 provst udpeget af Provsteforeningen
1 HR/Jura-stiftskontorchef udpeget af biskopper og stiftskontorchefer
1 HR/Jura-vicesekretariatschef udpeget af Landsforeningen
1 medarbejderrepræsentant udpeget af de faglige organisationer
1 observatør fra Kirkeministeriet
Der er tilknyttet sekretariat, kommunikation og it, og der udpeges stedfortrædere for robusthed.
