Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale, der skal forenkle menighedsrådenes arbejde og give større lokal frihed. Samtidig skal nye regler sikre bedre tilsyn og mere professionelle arbejdsgange i kirkerne.
FAKK hilser styrket tilsyn velkommen
FAKK ser positivt på, at biskopper og stifter får større mulighed for at gribe ind i konflikter i menighedsrådene. Ifølge forbundet bliver medarbejdere ofte trukket ind i rådenes interne uenigheder, og det kan skabe et dårligt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at tilsynet bliver aktivt og reelt, og ikke kun formelt.
Mulighed for at gribe ind i dårligt arbejdsmiljø
FAKK bakker op om forslaget om, at menighedsrådsmedlemmer kan udelukkes, hvis de skader arbejdsmiljøet. Men forbundet understreger, at der skal følges op i praksis, så medarbejderne kan mærke, at der bliver reageret, når arbejdsmiljøet er under pres.
Risiko for magtkoncentration i små råd
Ved at skære i antallet af medlemmer i menighedsrådene frygter FAKK, at det kan føre til, at enkelte familier eller grupper får for stor indflydelse, som det ses flere steder i landet. FAKK advarer om, at det kan svække demokratiet i sognet, hvis én familie sidder på alle nøgleposterne.
Krav om uddannelse skal skærpes
FAKK glæder sig over, at nøglepersoner i menighedsrådene skal gennemføre obligatorisk kursus, men mener, at 3 dage ikke er nok. Den personaleansvarlige bør ifølge forbundet have mindst 1 uges lederuddannelse, og 14 dage, hvis vedkommende selv har den daglige ledelse.
3 hovedpunkter i forslaget om nye regler for menighedsråd
Lovforslaget om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet bygger på tre centrale spor.
Styrket personaleledelse
Kontaktpersonens rolle ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådene får større frihed til selv at tilrettelægge deres interne opgaver. Samtidig indføres klarere regler for, hvordan et medlem kan fratages en post eller helt udelukkes fra rådet, hvis det er nødvendigt.
Nyt ansvar for præsteboliger
Provstiudvalgene får fremover ansvaret for forvaltningen af præsteembedernes boliger, og der oprettes en ny provstikapital til formålet. Menighedsrådene beholder ansvaret for kirkegårdene, men slipper for nogle af de tidligere godkendelseskrav.
Ændringer i det kirkelige demokrati
Der indføres nye regler for valg og sammensætning af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Forslaget indeholder også særlige bestemmelser for små øsamfund og for det tyske mindretal i Sønderjylland.
