Et bredt sammensat udvalg har i maj afleveret en rapport til kirkeminister Morten Dahlin med anbefalinger til, hvordan folkekirkens økonomiske struktur bør ændres. Målet er en bedre balance mellem lokale og fælles udgifter – og en mere bæredygtig økonomi.
Ny fællesfondsinstitution
En af rapportens vigtigste anbefalinger er oprettelsen af en ny fællesfondsinstitution. Den skal overtage ansvaret for enkelte middelalderkirker, som menighedsråd ikke længere har ressourcer til at vedligeholde. Institutionen skal desuden fungere som rådgiver og videnscenter for hele folkekirken.
Ændret administration af embedsboliger
Udvalget foreslår også, at ansvaret for vedligehold og modernisering af folkekirkens embedsboliger samles i provstierne. I dag ligger det hos de enkelte menighedsråd. Ændringen skal sikre mere faglig styring og en samlet prioritering på tværs.
Ny model for landskirkeskatten
Den fælles økonomi har ikke fulgt med samfundsudviklingen. Derfor foreslår udvalget, at landskirkeskatten fremover reguleres i forhold til medlemmernes betalingsevne – i stedet for kun at følge pris- og lønfremskrivninger, som det er i dag.
Kirkeministeren ventes at tage stilling til anbefalingerne i løbet af 2025. Flere af forslagene kan blive sat i værk allerede fra 2026.
Læs mere her
Baggrund
Kirkeminister Morten Dahlin nedsatte i marts 2024 Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.
Udvalgets anbefalinger omfatter blandt andet:
En forhøjelse og ændret fordeling af fællesfondens udligningsordning.
Etablering af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker.
En model for bedre prioritering af folkekirkens samlede præsteårsværk.
En ændret model for fastsættelse af landskirkeskattens størrelse med henblik på at skabe et vist, øget råderum i fællesfonden til nye og nødvendige fællesopgaver.
En fastholdelse af de eksisterende styringsmekanismer til sikring af løbende effektivisering og omprioritering i fællesfonden, dog med en treårig pause i 2026-2028 i beregningen af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 % af driftsbevillingerne fra fællesfondens institutioner og tilskudsmodtagere.
Styrket folkekirkelig inddragelse i prioriteringen af By-, Land- og Kirkeministeriets administrations- og udviklingsopgaver for folkekirken.
Styrket tværgående koordination mellem biskopper og provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro.
Kilde: By-, Land- og Kirkeministeriet
