Det spørgsmål var udgangspunkt for en debat arrangeret af Danmarks Kirketjenerforening, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK) og Serviceforbundet under Folkemødet på Bornholm. Her satte paneldeltagere og publikum ord på de udfordringer, mange ansatte i folkekirken står overfor: dårlig ledelse, utydeligt ansvar og manglende støtte fra ledelsen – som i folkekirken ofte er menighedsrådet.
Mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø
Undersøgelser viser, at hver syvende ansatte i folkekirken har oplevet mobning eller krænkelser, og i næsten 40 procent af tilfældene er det menighedsråd, der står bag.
Formand for Danmarks Kirketjenerforening, Gert Rhinstrøm Schmidt, pegede på, at kirketjenere ofte befinder sig nederst i hierarkiet:
"Der er stor udskiftning blandt kirketjenere. Hvert år kommer der ca. 250 nye. Mange bliver bare fyret uden at man forsøger at løse problemerne," sagde han.
Formand for Organistforeningen, Ingrid Bartholin Gramstrup, konstaterede, at problemerne ikke er nye:
"Det psykiske arbejdsmiljø er den største udfordring. Undersøgelser fra både 2016, 2017 og 2024 viser, at mobning og krænkelser ikke falder nævneværdigt. Vi oplever problemet med samarbejdet mellem organister, præster og menighedsråd. Det hænger især sammen med dårlig ledelse og uklare strukturer. Folkekirken har to ledelsesstrenge. En for præster og en for kirkefunktionærer. Det giver udfordringer."
Ledelse uden nærvær
Et centralt tema i debatten var menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere. Mange rådsmedlemmer er frivillige og har ikke deres daglige gang i kirken, og det skaber afstand og uklarhed, fordi de stadig vil være ledere og måske mangler tillid til, at ansatte gør deres arbejde ordentligt. Hele 25 procent af de ansatte i folkekirken ved ifølge undersøgelserne ikke, hvem deres nærmeste leder er.
"Vi gravere er mellemledere, og vi har også et ansvar. Det fysiske arbejdsmiljø har vi styr på. Det psykiske halter. Menighedsråd deltager i bagtalelse i stedet for at løse problemer," lød det fra John Lykkedal, formand for FAKK. ”I min optik har personalekonsulenterne ikke løst noget som helst. De har kun skabt flere problemer. Der er ingen krav til deres kompetencer og funktion. De burde arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø, men det er bestemt ikke det, vi oplever. De er mere optaget af korrekt personalejura, når man afskediger.”
Flere fra publikum, som selv sidder i menighedsråd, gav udtryk for, at opgaverne er uoverskuelige, og at de er dårligt rustet til det personaleansvar, som følger med.
Professionel ledelse som løsning
Peter Birch, biskop i Helsingør Stift, erkendte alvoren og understregede, at en række anbefalinger fra den seneste arbejdsmiljøundersøgelse allerede er sat i gang:
"Vi arbejder med at tydeliggøre ledelseskanaler og mindske mobning. Professionaliseringen af menighedsrådenes personaleansvar er en stor opgave, og i det kommende år vil ansvaret blive flyttet andre steder hen. Arbejdsmiljøundersøgelsen indeholdt kedelige tal. Den endte ud i 16 anbefalinger, som nu alle er sat i gang. Vi har også en ny underhjemmeside på vej.”
Tidligere embedsmand i Kirkeministeriet, Martin Martensen-Larsen, pegede på, at arbejdsmiljøet er markant bedre i de kirker, hvor der er ansat en professionel daglig leder.
Ingrid Bartholin Gramstrup tilføjede, at ønsket om professionel ledelse også kommer fra medlemmerne:
"Menighedsrådene skal fortsat være demokratisk valgte, men der er brug for mere professionalisme. Det er positivt, at informationspligt nu er blevet en del af den overenskomstmæssige aftale, fordi vi ikke er underlagt statens regler om samarbejdsudvalg."
En kompleks organisation med uklare strukturer
Et gennemgående budskab i debatten var, at folkekirken som arbejdsplads er præget af uklarhed og komplekse ledelsesstrukturer. Det gør det svært at skabe trivsel og et bæredygtigt arbejdsmiljø.
"Det er altid de stærkeste menighedsråd, der vælger de klogeste løsninger," konstaterede biskop Peter Birch.
"Menighedsrådene skal opføre sig ordentligt, vise interesse for medarbejderne og spørge ind til deres arbejde," sagde Gert Rhinstrøm Schmidt og efterlyste bedre tilsyn med kirker med store problemer. ” En enkelt person i et menighedsråd kan sidde i fire år og terrorisere det hele.”
"Fri mig for næstekærlighed som ledelsesprincip. Der vil altid være konflikter på en arbejdsplads – vi skal tale åbent om dem," lød det afslutningsvist fra Peter Birch.
Debatten viste tydeligt, at hvis folkekirken skal være en næstekærlig arbejdsplads, kræver det klare strukturer, professionel ledelse og stærkere støtte til både ansatte og menighedsråd.
