Opsigelse
Flertallet af medlemmerne i FAKK er omfattet af funktionærlovens bestemmelser om opsigelse.
Funktionærlovens opsigelsesvarsler
Har du været ansat i indtil 6 måneder, har du 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Har du været ansat mellem 6 måneder og 3 år, har du 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Har du været ansat mellem 3 og 6 år, har du 4 måneders varsel til udgangen af en måned.
Har du været ansat mellem 6 og 9 år, har du 5 måneders varsel til udgangen af en måned.
Efter 9 års ansættelse har du 6 måneders varsel til udgangen af en måned.
Du skal være opmærksom på, at opsigelsesperioden tæller med i din ansættelse.
Er du for eksempel ansat i 2 år og 9 måneder, har du 3 måneders varsel. Bliver du derimod opsagt efter 2 år og 10 måneders ansættelse, har du 4 måneders varsel, fordi din almindelige ansættelse plus opsigelsesperioden overstiger 3 år.
Ansættelse på prøve
Ved aftalt ansættelse på prøve er opsigelsesvarslet 14 dage, men kun i de første 3 måneder af ansættelsen (og derved faktisk 2½ måned).
Tjenestemand
Hvis du er ansat som tjenestemand, så gælder der helt specielle vilkår for dig. Dem kan du læse mere om i din overenskomst.
Hvis du selv siger din stilling op
Siger du selv din stilling op, skal du give din arbejdsgiver et varsel på 1 måned til udgangen af en måned.
Fratrædelsesgodtgørelse
Har du været ansat uafbrudt i samme virksomhed i mindst 12 år, har du ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver sagt op.
Godtgørelsen er:
1 måneds løn efter 12 års uafbrudt ansættelse
3 måneders løn efter 17 års uafbrudt ansættelse
