Alle har krav på et godt arbejdsmiljø

Hvis du oplever krænkelser, enten selv eller overfor en kollega, så kontakt os med det samme. Vi har alle krav på at være på en god arbejdsplads, hvor vi bliver behandlet med respekt.

Du kan roligt kontakte os, for vi har tavshedspligt og vil aldrig kontakte din arbejdsgiver uden dit samtykke. Vi har altid tid til en snak om små eller store problemer, og vi vil gerne høre fra dig, hvis der foregår noget på din arbejdsplads, som ikke er i orden. Husk, at små problemer ofte ikke går over af sig selv, men vokser sig større.

Krænkelser kan være mange forskellige ting. Det afgørende er, at der foregår noget, som en eller flere personer ikke bryder sig om. Krænkelser kan for eksempel være fysisk chikane, hån, irettesættelse eller skældud, overtrædelse af seksuelle grænser eller blive holdt udenfor eller ignoreret.

Vi har i sensommeren 2022 spurgt medlemmerne om deres arbejdsmiljø. Og mange svarede, at de havde oplevet krænkende adfærd på deres arbejdsplads, enten selv eller overfor en kollega.  

Her kan du se vejledninger om håndtering af seksuel chikane

Her kan du se en guide til samtaler om trivsel og psykisk arbejdsmiljø på folkekirkelige arbejdspladser.